Tangerer devices rekord: Niende år på top 20-listen
NiKo har skrevet sig i historiebøgerne, da han med dette års fjerdeplads har fået en plads på HLTVs top 20-liste intet mindre end ni gange og dermed tangerer devices rekord.
Indtil nu var device nemlig den eneste spiller, der havde ni top 20-placeringer, men danskerens fravær i både 2022 og 2024 har givet NiKo mulighed for at indhente ham.
Samtidig laver han hul ned til s1mple, der sidder alene med otte top 20-placeringer.
I 2024 blev det til to titler under G2-banneret, da NiKo og kompagni vandt BLAST-turneringen i København og BLAST Premier World Final.
Som det typisk plejer at være, var det ikke holdpræstationerne, men derimod NiKos høje individuelle niveau, som har spillet den største rolle i bosnierens høje placering på listen.
Bold Prediction
NiKo har valgt den unge ukrainer jambo, der gjorde sig særligt bemærket for Passion UA under majoren i Shanghai, som sin "bold prediction".
Om jambo siger NiKo til HLTV:
Jeg synes han er meget versatil, selvom han er en AWP'er. Jeg tror han kan gøre meget godt for sit hold.
Om jambo får lov til at tage endnu en sæson i Passion UA-trøjen er ikke fuldstændig sikkert endnu. Så sent som for få timer siden blev hans tidligere holdkammerat fear offentliggjort for fnatic.
HLTV Top 20
Hvert år kårer HLTV de 20 bedste spillere i det forgangne år. Spillerne bliver valgt på baggrund af statistikker, individuelle- og holdpræstationer og mængden af store turneringer spillet i løbet af året.
Du kan læse mere om vilkårene og faktorerne her.
Top 20-listen i 2024:
20. torzsi
19. EliGE
18. ropz
17. Jimpphat
16. iM
15. XANTARES
14. xertioN
13. Spinx
12. malbsMd
11. w0nderful
10. frozen
9. b1t
8. broky
7. flameZ
6. sh1ro
5. jL
4. NiKo
Lørdag aften bliver de sidste tre spillere kåret ved HLTV Awards i Beograd, Serbien.