EliGE: "ropz passer godt ind hos Vitality"
FaZe hentede lørdag en åbningssejr i IEM Katowices hovedturnering, da de slog tyske BIG i de to holds indbyrdes møde i første runde af gruppespillet.
Umiddelbart efter kampen fangede Dust2.dks brasilianske søsterside, Dust2.com.br, den nye FaZe-spiller, EliGE.
EliGE, der lørdag fik sin LAN-debut for FaZe, kan sammen med resten af FaZe-mandskabet se frem til, at møde Vitality søndag i deres næste kamp i Katowice.
For EliGEs nye holdkammerater bliver det et gensyn med den tidligere FaZe-spiller, og nuværende Vitality-spiller, ropz. EliGE afløste netop ropz i FaZe, og nu er amerikaneren spændt på at møde ropz og resten af Vitality-mandskabet.
Vitality er altid en svær modstander. Jeg synes, at de har et stærkt hold. De har altid været svære at spille imod, og jeg synes, at ropz passer godt ind hos dem. Jeg synes også, at de har en stærk map-pool. Jeg er virkelig spændt på at møde dem.
Snakken slog derefter over i EliGEs nye tilværelse i FaZe. Den 27-årige amerikaner skiftede i vinterpausen Complexity ud med FaZe.
Jeg går efter at vinde turneringer. Det var derfor, jeg valgte at skifte til FaZe. Og jeg var villig til, at flytte til Europa for det, svarede EliGE kort, da han blev spurgt ind til skiftet.
Med skiftet fra Complexity til FaZe, tog EliGE også for første gang i sin karriere skiftet fra Nordamerika til Europa. EliGE kom ligeledes ind på, hvilke forskelle der er mellem et nordamerikanks og et europæisk hold.
Den største forskel har primært været kommunikationen, og hvordan man siger alting når det kommer til call-outs. Dét, og så det mod, som alle viser, særligt når de står i clutch-situationer. En anden forskel er, hvor stærkt alle spiller, og den kemi, som alle har med hinanden. Jeg synes , at alle generelt udviser et højt niveau.
EliGE kom selv rundt om kemien på sit nye hold, og netop kemien på holdet spurgte vores brasilianske kollegaer nærmere ind til.
Jeg synes, at vi har matcher hinanden ret godt. Jeg synes, at det generelt er gået ret godt siden jeg er kommet til. Jeg er tilfreds med, hvordan vi har spillet. Det har naturligvis også været lidt af en omvæltning for alle i spillet, fordi vi har været nødt til at bytte om på nogle roller.
Jeg er også en meget aktiv spiller, når det kommer til det kommunikation, så jeg er nødt til at finde en balance mellem at arbejde med holdets system, og hvordan de kan lide at gøre tingene, men også tilføje det, jeg kan lide at gøre. Generelt set synes jeg, at jeg er kommet godt ind på holdet, og kemien på holdet er god.
Om den gode kemi mellem EliGE og sine nye holdkammerater ligeledes rækker til en sejr over Vitality, med den tidligere FaZe-spiller, ropz, finder vi ud af søndag.
FaZe og Vitality tørner sammen tidlig søndag aften i den ene af to upperbracket-semifinaler i gruppe B ved IEM Katowice 2025.