![](https://img-cdn.hltv.org/gallerypicture/KgJCP6KvDiA4C26E94oJHA.jpg?ixlib=java-2.1.0&w=1200&s=5a5b49e73cb7e4df95495a60ddf96422)
HLTV viser nu spillernes præmiepenge: Danskere topper listen
Hvis du nogensinde har undret dig over, hvor meget en professionel spiller har tjent i præmiepenge gennem karrieren, giver HLTV dig nu muligheden for at finde svaret.
Et eksempel er dupreeh, som har vundet cirka 14,7 danske millioner kroner i præmiepenge. Han er den spiller, der vundet flest penge i præmier. Ikke overraskende er det den tidligere Astralis-core med device, gla1ve, Xyp9x og Magisk, der ligger lige i hælene på ham.
![](https://img-cdn.hltv.org/gallerypicture/eml5aRXgVGDX_xgCb36je_.png?ixlib=java-2.1.0&w=1200&s=44330546d1d6d0fe83c780abf58b2300)
I den anden ende af skalaen har brugere på det sociale medie X fundet et gammelt colombiansk hold ved navn UNK1ND, hvor de fem spillere tilsammen vandt 10 amerikanske dollars i en turnering – svarende til to dollars per spiller.
I danske kroner indkasserede hver spiller cirka 14 kroner. Ifølge Danmarks Statistik svarer 14 kroner i 2016 til 16,59 kroner i 2024.
Selv med knap 17 kroner vil de ikke være i stand til at købe en nøgle til åbne en kasse i CS2.
Til gengæld kan de for under 17 kroner købe en Monster-energidrik eller en pose gifler.
![](https://img-cdn.hltv.org/gallerypicture/l7Sd5Ku0nWAe8F6U8Vi_pm.png?ixlib=java-2.1.0&w=1200&s=39d7b95daaf4e5566726be908629bb62)