ropz og ZywOo viste vejen for Vitality.

ropz og ZywOo sikrer semifinalepladsen

Vitality er videre til semifinalerne, efter de netop har besejret MOUZ.

Når slutspillet ved BLAST Open Lissabon senere på ugen løber af stablen i Portugals hovedstad, så får vi først Vitality at se, når semifinalerne venter.

Anført af ZywOo er stjerneholdet nemlig semifinaleklar, efter de mandag eftermiddag besejrede MOUZ i gruppefinalen.

Vitality, der har set urørlige ud i 2025, kom ind til BLAST Open Lissabon med en ESL Pro League-sejr i bagagen, og apEX' tropper har indtil videre buldret videre ved BLAST-gruppespillet i København.

Først smadrede de Astralis i åbningskampen, inden de efterfølgende besejrede Virtus.pro og sikrede pladsen i slutspillet. Her ventede så finalemodstanderen fra Stockholm, MOUZ, der op vejen til gruppefinalen havde besejret både Falcons og Spirit.

Dagens kamp begyndte egentlig bedst for MOUZ, men Vitality-duoen ropz og ZywOo har vist skyhøjt niveau indtil videre i 2025, og det fortsatte også i dag.

Trods brav kamp fra MOUZ, så nåede Vitality de 13 runder først og vandt mappet 13-11, og derfor kunne det hele afgøres på Dust2, som Vitality endnu ikke har tabt i 2025. Og det blev der heller ikke lavet om på i dagens kamp.

Her var det ellers en uhyre jævnbyrdig affære, hvor holdene skiftedes til at vinde runder. Men akkurat som på Mirage var det ropz og ZywOo, der gjorde forskellen og sikrede endnu engang mappet 13-11.

MOUZ
0 - 2
Vitality
Alle maps
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Jimi 'Jimpphat' Salo 37 - 25 +12 85.6 72.9% 1.17
Ádám 'torzsi' Torzsás 33 - 25 +8 67.6 75.0% 1.07
Dorian 'xertioN' Berman 33 - 37 -4 79.7 72.9% 0.96
Lotan 'Spinx' Giladi 28 - 33 -5 68.9 70.8% 0.91
Sverige Ludvig 'Brollan' Brolin 20 - 34 -14 49.0 60.4% 0.70
Vitality K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Mathieu 'ZywOo' Herbaut 42 - 28 +14 100.9 83.3% 1.48
Robin 'ropz' Kool 38 - 30 +8 80.5 70.8% 1.16
Shahar 'flameZ' Shushan 29 - 28 +1 61.8 70.8% 1.01
Storbritannien William 'mezii' Merriman 23 - 29 -6 55.4 70.8% 0.96
Dan 'apEX' Madesclaire 21 - 36 -15 58.8 64.6% 0.70

Med sejren er Vitality videre til semifinalen, mens MOUZ må gennem kvartfinalen først. I kvartfinalen møder de enten The MongolZ eller G2, der spiller senere mandag.

#1(Med 0 svar)
24. marts 2025 kl. 14:13
JakobHelms
Det er alligevel vildt, at man kan sidde her og tænke at MOUZ klarede det rigtig godt, når de "kun" tabte 11-13, 11-13. Så var niveauforskellen måske ikke helt så stor at de odds 4.7 som man kunne få på MOUZ var berettiget.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.