faBB skabes med spændende lineup
Optaken til Copenhagen Games 2018 er så småt begyndt, og derfor begynder flere danske hold at forberede sig frem mod eventet. Flere spændende hold er tilmeldt, og et af dem er det danske mandskab faBB, som nu har valgt at gå officielle med deres hold.
faBB består af den tidligere MnM-duo, crell og zyloN, der har været lidt usynlige den seneste tid, men tidligere har deltaget ved udenlandske events. Derudover er den tidligere Serenic-spiller, t0mmy, også en del af holdet. Han blev bænket hos Serenic efter svenske shinshin7 blev hentet ind på sniperpositionen.
Den tidligere Ignite-spiller Trixit er også en del af det nye faBB-mandskab, der dermed kun nåede at være foruden hold i små to uger. Til at runde holdet af er meldola, der tidligere har vundet adskillige Open og Challenger turneringer her på Dust2.dk med flere forskellige hold.
faBB består af:
- Trixit
- crell
- zyloN
- meldola
- t0mmy
crell fortæller overfor Dust2.dk, at holdet har været under opbygning i et stykke tid nu, og at holdet nu ser frem mod Copenhagen Games som deres første store test, hvor de dog mangler en organisationen at repræsentere.
Vi har idag valgt at fremlægge vores hold som vi har arbejdet på i cirka 1.5 måneds tid hvor vi har haft fået spillet en del kvalifikationer med fornuftige resultater. Vi har nu endelig fundet de spillere vi ønsker holdet skal inkludere, og sammen, vigtigst af alt, fundet frem til de fælles værdier som er stabilitet, struktur og vilje, som vi fremadrettet vil arbejde efter.
Vi vil selvfølgelig gerne op og lege hvor det sjovt, så det kæmper vi selvfølgelig osgså efter. Derfor vil i komme til at se os til Copenhagen Games, hvor vi forhåbenligt allerede der kan vise gode takter. Vi vil udnytte chancen for at råbe lidt høj om at vi godt kunne være interesseret i at snakke med en eventuel organisation, som kunne have til interesse at have os som repræsentanter.
faBB er et af de i blandt mere end 80 hold, der på nuværende tidspunkt er tilmeldt CS:GO Open turneringen ved Copenhagen Games, der tegner sig at blive det rene blodbad om de fire kvalifikationspladser til Main turneringen.