Snappi afslører: valde var ikke førstevalg
I et interview med HLTV uddeler Snappi detaljer om de seneste udskiftninger hos ENCE.
Som bekendt endte holdet med at hente valde og SunPayus, men faktisk var lauNX holdets førstevalg.
lauNX var den eneste, hvor et tilbud blev afgivet tidligt og han ønskede samtidig at skifte. Vi bød meget, men Sprout nægtede og hans agent havde ikke sat en frikøbsklausul i hans kontrakt, fortæller Snappi.
Dermed kunne ENCE ikke hente ham og valget faldt på bl. a. valde i stedet. Om valget af valde udtaler Snappi følgende:
Efterfølgende havde vi en række spillere på prøve, da vi ikke var 100% sikre på hvem vi ville gå efter. Valde klarede det fantastisk, og holdet foretrak ham. Jeg tror, han vil klare det godt, og han virker motiveret til at opnå store ting, da han ikke har gjort dette endnu. Han kommunikerer godt og hans tilslutning til holdet gør det muligt at spille mere åbne runder uden et endeligt mål.