PR1mE vikarierer for n1Xen i Sashi
Sashi Esport går ind til transfervinduet som nummer ét i POWER Ligaen, og det er ikke mindst takket være n1Xen, der er den højest ratede spiller i denne sæson.
Men i de næste to uger må holdet undvære deres 20-årige spiller, der tager lidt tid væk fra serveren af personlige årsager.
Det skriver organisationen på X.
I stedet er det en anden garvet POWER Liga-spiller, der skal på serveren i n1Xens sted, nemlig PR1mE, som har været med til at vinde ligaen to gange for Tricked.
Organisationens sportsdirektør, Rejin, udtaler til Dust2.dk, at de håber stærkt på at have n1Xen tilbage så hurtigt som muligt.
Vi skal derfor ikke forvente at se PR1mE spille anden halvdel af sæsonen i POWER Ligaen for Sashi, selvom Rejin også roser den unge spiller.
Første kamp på programmet for Sashi uden n1Xen er PGE Turow i kvartfinalen af European Pro League 2. division sæson 6.
Her stiller Sashi med følgende:
-
aizy
-
J3nsyy
-
Speedy
-
nut nut
-
PR1mE (Stand-in)