Magisk og Snappi besejrer sportsstjerners hold
Det var ikke en overbevisende præstation af Falcons, da de vandt 2-1 over Rebels, holdet som er ejet af flere fodboldstjerner og spiller på hjemmebane.
På første map vandt Falcons 13-9.
På Anubis, det andet map i kampen, var Falcons i store problemer. Rebels kom foran 9-3 på T-siden og vandt mappet ligeledes 13-9.
Det var især den skarpe 18-årige, Flayy, der skabte ravage for Falcons-mandskabet. Flayy sluttede på 27 kills og en rating på 2.0.
Kampen skulle derfor afgøres på Nuke, hvor spillerne fra både Falcons og Rebels råbte ad hinanden i lokalet i Katowice.
Falcons startede på T-siden med 7-5-føring. Herefter kom Falcons på CT-siden, hvor de vandt kampen 13-10.
Det er næppe en sejr Falcons vil prale af i fremtiden. De to stjernespillere SunPayus og Magisk, har indtil videre i Katowice ikke vist storspillet frem for Falcons, hvilket de vil få brug for i næste kamp, hvor de møder Complexity i lower bracket-semifinalen.
Derudover var det den sidste kamp for hjemmebane-holdet, da de nu er ude af IEM Katowice 2024. Ligesom Apeks, der tidligere søndag aften blev sendt hjem af NAVI, får Rebels ca. 68.500 kroner i præmiepenge.