WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
ramziiN spiller til daglig for NIPs kvindehold, men repræsenterer Danmark i IESF. (Foto: Copenhagen Flames)

Danmark slår Belgien ud

Det danske kvindehold er to sejre fra at kvalificere sig til det selvudnævnte verdensmesterskab.

Danmarks kvindehold vinder deres første slutspilskamp i kvalifikationen til 'VM' i Counter-Strike, IESF World Championship.

Det gjorde de mandag aften med en sikker 2-0-sejr over Belgien.

  • Danmark Danmark 13 - 6 Belgien - Anubis

  • Danmark Danmark 13- 1 Belgien - Inferno

Efter gruppespillet havnede det danske hold i slutspillets lowerbracket, hvor de nu er nået runde to. Her møder de i aften Tjekkiet, når klokken slår 17:00.

Bracket samt kamptidspunkter og resultater kan findes her.

Danskerne skal vinde mod Tjekkiet samt deres næste kamp, der i så fald vil blive mod vinderen mellem Rumænien og Tyrkiet, for at kvalificere sig til det selvudnævnte verdensmesterskab.

I alt seks hold går videre fra den europæiske kvalifikation til IESF Female World Championship, der spilles til november i Saudi Arabiens hovedstad Riyadh.

De seks europæiske mandskaber får selskab af to fra Nordamerika, ét fra Sydamerika, fire fra Asien og to fra Afrika. Det sidste hold er de forsvarende mestre fra Holland, som er direkte inviteret.

Mens Danmark altså stadig kan nå at spille sig med til kvindernes verdensmesterskab, lykkedes det ikke Gaimin Gladiators, der repræsenterede Danmark i mændenes udgave af turneringen, at spille sig videre fra kvalifikationen.

I kvindernes turneringer er Danmark er repræsenteret af Astralis-duoen Ismo og marie samt anja, der i øjeblikket sidder på Astralis-bænken.

De tre bliver flankeret af ramziiN, der tidligere har spillet for Copenhagen Flames og G2 og nu tørner ud for NIP, samt KiTKaT, der senest har spillet for GUILD.

Danmarks kvindehold består af:

  • Danmark ramziiN

  • Danmark anja

  • Danmark Ismo

  • Danmark marie

  • Danmark KiTKaT
    --

  • Danmark zibron (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.