SAW-drama udspiller sig på X
SAWs udskiftning af spilleren arrozdoce og afskeden med den danske træner BERRY har fået et efterspil på X i form af god gammeldags mudderkastning på portugisisk.
arrozdoce agent, Ashy fra ULTI Agency, repostede nemlig SAWs opslag om afskeden med BERRY, hvortil han skrev "Den her organisation.. Kommer ikke til at sige mere for nu" efterfulgt af en tommel ned.
Godt 25 minutter senere er SAW-spilleren MUTiRiS kommet til tasterne, hvor han deler et lettere spydigt opslag.
Uanset situationen vil skurkene altid være de samme.
Hvis jeg taler, er jeg en dårlig professionel. Hvis jeg holder mund, vil der blive skabt fortællinger og sagt, at SAW ikke vælger de rette tidspunkter.
Tror I, at nogen ved deres fulde fem ville ønske at være i den her situation før en major?Vi er i den situationen, vi blev tvunget til at være i, og vi vil forsøge at være i bedst mulig form til de kommende turneringer. Lad agenterne snakke, men de kan være sikre på, at ingen kan få mig til at tie.
Agenten Ashy er blevet kritiseret af communityet efter bænkningen af arrozdoce, der nu er ude på X og forsvare sin agent.
I den forbindelse fortæller han, at han ikke har nogen tilbud fra andre hold, og at det dermed ikke er det, der er årsagen til, at han ikke længere er en del af SAW. Til gengæld havde han et ønske om at forlade holdet ved årsskiftet - dog uden nogen plan for fremtiden.
Før jeg kom til Ashy og ULTI Agency, havde jeg allerede truffet en beslutning om at forlade holdet ved årets ende.
Jeg havde ALDRIG tilbud, og jeg har stadig IKKE nogen for min fremtid. Jeg kom kun for at finde hjælp til at løse min situation.
Så hold op med at sige, at Ashy er skyld i alt det her, når alting var besluttet.
Jeg vil ikke fortælle om, hvad der skete, og jeg håber at alle, forstår det. Jeg har truffet min beslutning, og jeg har mine grunde, de har også deres grunde for at bænke mig. Det er hvad det er, skriver arrozdoce.
arrozdoce har desuden begivet sig ud i den farlige disciplin at svare på kritik i sin X-tråd.
Bænkningen af arrozdoce kom som noget af en overraskelse, da holdet ellers har haft stor succes i løbet af sommeren og har plads ved den nært forestående RMR-turnering, hvor der som bekendt dystes om pladser ved majoren og ikke mindst de berømte sticker-penge.
Det er derfor også et utrolig uheldigt og langt fra ønskværdigt tidspunkt at blive bænket og stå uden hold.
SAW mandskabet har netop spillet med ved ESL Challenger i Atlanta, hvor de noget skuffende endte på en 3.-4.-plads trods at være storfavoritter.