1. divisionshold overlever neglebidere
Både MASONIC Academy og SickTeam kan se frem til endnu en sæson af POWER Ligaens 1. division, da de akkurat løber med sejren i de afgørende relegation-kampe.
Det blev dog umådelig tæt, da de dystede topholdene fra 2. division.
MASONIC Academy tog en snæver 2-0-sejr over AUC x Prestige efter overtid på begge maps. Det kan særligt tilskrives MASONIC Academys noike, der præsterede en rating på 1.56 i Bo3-opgøret og leverede hele 32 kills på seriens sidste map, Anubis.
MASONIC Academy 2 - 0 AUC x Prestige - Kampside
-
Ancient: MASONIC Academy 16 - 14 AUC x Prestige
-
Anubis: MASONIC Academy 16 - 14 AUC x Prestige
Også SickTeam overlever på baggrund af en snæver sejr. Mandskabet vandt første map i deres opgør mod Vendetta gaming efter to gange overtid men blev dernæst sat på plads på Anubis.
Det blev for alvor spændende på Dust2, hvor afgørelsen først faldt i 24. runde, og her var det altså SickTeam, der trak det længste strå.
Det bliver dermed ikke til oprykning for FlowiS og co., der får endnu en sæson i 2. division.
SickTeam 2 - 1 Vendetta Gaming - Kampside
-
Nuke: SickTeam 19 - 17 Vendetta Gaming
-
Anubis: SickTeam 5 - 13 Vendetta Gaming
-
Dust2: SickTeam 13 - 11 Vendetta Gaming
Ét hold rykker op
Selvom favoritterne i dag formåede at forsvare deres pladser i både POWER Ligaen og 1. division, har vi alligevel fundet én ny oprykker.
Der blev nemlig også spillet tre kampe i 3. divisionens relegation i dag. Mens CSE.Main og Vendetta Gaming Academy begge forsvarede deres pladser i 3. divisionen, så rykker Vilde huskatte ned.
Det gør de på bekostning af gymnasieholdet KTG esport, der rykker op efter en sæson i 4. division, hvor de vandt 11 ud af 18 kampe.
Det kvalificerede dem til oprykningsspillet, hvor det unge mandskab løb med en 2-0-sejr.
Vilde huskatte 0 - 2 KTG esport - Kampside
-
Vertigo: Vilde huskatte 5 - 13 KTG esport
-
Inferno: Vilde huskatte 8 - 13 KTG esport
Relegation fortsætter i morgen med de sidste kampe i 3. divisionen samt de afgørende opgør i 2. division.