
Jagten på generobring af førstepladsen begynder i aften
Den 28. sæson af POWER Ligaen samt AceZone- og CEPTER-divisionerne nærmer sig med hastige skridt afslutningen, og inden grundspillet i næste uge afgøres, så er det tid til næstsidste spilleuge.
Tirsdag aften går det igen løs i AceZone 1. division, og her skal HyperioN forsøge at generobre den førsteplads, de i store dele af sæsonen sad på.
AaB overtog den dog for et par uger siden, men nordjyderne har spillet flere kampe end HyperioN-mandskabet, hvorfor alt stadig er helt åbent.
Klokken 19:00 skal de to tophold direkte i kamp, når AaB tager imod HyperioN. I sæsonens omvendte opgør tog HyperioN sejren efter overtid, og skulle AaB formå at få revanche tirsdag aften, vil de tage et vigtigt skridt i topstriden.
Timen efter skal HyperioN igen i ilden, når WOPA Talent venter, og lige præcist WOPA Talent, der kæmper for overlevelse, har endnu en kamp på programmet klokken 21:00.
Her venter Kronjyllands Esport nemlig, og point vil lune på kontoerne hos begge hold.
Vi runder af i AceZone 2. division A, hvor eSpuma og MultiHunters krydser klinger.
Tirsdag vises disse kampe:
18:00 - MASONIC Academy vs.
Sashi Academy (AceZone 1. division)
19:00 - AaB vs.
HyperioN (AceZone 1. division)
20:00 - WOPA Talent vs.
HyperioN (AceZone 1. division)
21:00 - Kronjyllands Esport vs.
WOPA Talent (AceZone 1. division)
22:00 - eSpuma vs.
MultiHunters (AceZone 2. division A)