
MOUZ forlænger med stjerne
xertioN har i godt fire år været en del af MOUZ, først på akademiholdet, MOUZ NXT, og siden 2022 på førsteholdet, og her kommer han til at blive en rum tid endnu.
Den 20-årige israeler har nemlig forlænget sin kontrakt med den tyske organisation.
Det har MOUZ annonceret torsdag eftermiddag.
Præcis hvor lang aftalen er, skriver MOUZ ikke noget om, men til HLTV forklarer Jan Dominicus, der er forretningsudviklingschef i MOUZ, at det er en vigtig forlængelse, der er kommet i hus.
Dorians langsigtede forlængelse er et klart tegn på, at spillerne tror på visionen og potentialet i MOUZ.
Han er en nøglespiller, der har tiltrukket interesse fra flere topteams, så det er en stor bedrift for vores organisation, at en spiller af hans kaliber har valgt at forpligte sig langsigtet til vores projekt.
xertioN blev i juni præsenteret som en del af MOUZ NXTs første startfemmer, der desuden talte blandt andre siuhy, JDC og torzsi, samt sycrone som coach, og holdet gik hen og vandt hele fire WePlay Academy League-trofæer.
I august 2022 fulgte han så i torzsi og sycrones fodspor og tog springet til førsteholdet, hvor han har spillet siden. Her har vundet tre store trofæer i form af ESL Pro League to gange, BetBoom Dacha og senest PGL Cluj-Napoca i februar.
Desuden har han med MOUZ spillet fire majors, hvor han to gange er nåede semifinalerne samt en enkelt kvartfinale.
Personlig hæder er det også blevet til, da han strøg ind på 14. pladsen på HLTVs top 20 for 2024.
MOUZ sikrede i januar en anden vigtig kontraktforlængelse, da finske Jimpphat satte signatur på en ny kontrakt, og nu er endnu en brik på plads.
MOUZ er:
-
Brollan
-
torzsi
-
Jimpphat
-
xertioN
-
Spinx
-
sycrone (Coach)
-- -
siuhy (Bænket)